Fra Zorba til BABBA

Vi skifter navn på Nygade 19, Zorba. Vi skifter navn til BABBA – Food, wine & cocktails.

BABBA betyder far på blandt andet græsk, italiensk og tyrkisk (staves baba). 

Logoet har to udtaleklammer om sig, da man udtaler det som et dobbelt b [BABBA]. 

Nygade 19 bliver i familien. Holgers Kro og Evald Brasserie & Café er opkaldt efter Jesper og Jacobs farfar, Holger Evald. Og da Jesper og Jacobs far, Børge Niebuhr, går på pension i år, vil vi lave en hyldest til ham og på en måde opkalde den efter ham. Min og Jacobs datter på knap 1,5 år kalder nemlig Børge for Babba og det er blevet hans kælenavn hjemme hos os. 

BABBA bliver en kærlighedserklæring til Børge, som altid er der, når vi har brug for ham. Vi kender ikke nogen der har arbejdet så hårdt igennem et helt liv og det er gennem ham at Jesper og Jacob har lært at arbejde hårdt og målrettet for det de ønsker. 

Vi overraskede Børge med skjult kamera, da vi fortalte ham at BABBA blev en hyldest til ham. Han blev meget overrasket og enormt rørt. Meget mere end vi havde regnet med. Vi håber at det nye koncept vil gøre ham stolt. Du kan se videoen på Zorbas facebook side her.

Vi har nydt at føre Zorba videre de sidste knap seks år, men under nedlukningen har vi talt meget om den måde vi lever og arbejder på. Når man bruger så meget tid på sit arbejde, så skal det også være sjovt. Vi tror på at vi skal skifte navn og koncept for at gøre Nygade 19 til vores sted, med vores identitet og vores vision. 

Vi føler at navnet Zorba sætter sine begrænsninger til det græske køkken og vi vil gerne favne mere bredt. 

BABBA bliver derfor et spisested med en mellemøstliginspireret middelhavsmenu. Vi vil servere dejlig mad som social dining, farverige cocktails og sprød vin. Der kommer masser af smæk på smagen og farverne i maden, men der skal også være smæk på farverne på indretningen. Vi er i gang med den helt store tur i restauranten, som bliver sindssyg smuk, eksklusiv, frodig og lækker. Vi har haft Jeanet Risom med på indretningen igen og vi er vildt spændte på at vise det frem.

BABBA's hjemmeside er snart klar, men indtil da kan du reservere bord på BABBA på denne hjemmeside, ved at klikke på bestil bord.

 

Praktisk information:
BABBA åbner den 6. maj. kl. 11.30
Sidste åbningsdag for Zorba bliver den 1. maj. Dvs. at du kan få take away fra Zorba til og med den 1. maj.
Fra den 2.-5. maj holder vi lukket for at blive helt færdige og klar til den store åbning af BABBA den 6. maj.
Har du reserveret bord eller selskab på Zorba fra den 6. maj og frem, vil du blive kontaktet af os.
Ønsker du at reservere bord på BABBA, kan du reservere her gennem Zorbas hjemmeside, da BABBAs hjemmeside ikke er helt færdig endnu.
Gavekort fra Zorba kan bruges på BABBA.

Evald åbner den 21. april både udenfor og indenfor.

Holgers Kro åbner den 28. april både udenfor og indenfor.

Og vi, BABBA, åbner både udenfor og indenfor den 6. maj.

Evald åbner den 21. april både udenfor og indenfor.

Holgers Kro åbner den 28. april både udenfor og indenfor.

Og vi, BABBA, åbner både udenfor og indenfor den 6. maj.

 

Storebror og lillebror

Ud over BABBA driver brødrene Jesper og Jacob Niebuhr også Evald - Brasserie & Cafe, på Papirfabrikken, som er vores "franske storebror" og Holgers Kro på søndergade 20A, som er vores danske storebror.

På Holger Kro serverer vi dejlig, dansk mad - ligesom farmor lavede det. Her kan du smage den danske nationalret "stegt flæsk med persillesovs", wienerscnitzel, pariserbøf, æggekage, stjerneskud og meget mere. Holgers Kro er opkaldt efter ejernes farfar, Holger Evald Sørensen, som også har lagt navn til Evald. På Holgers Kro er køkkenet en hyldest til ejernes farmor, som lavede "verdens bedste mad" og der var altid mere end riiigeligt. Bestil bord på Holgers Kro her

På Evald Brasserie & Cafe er køkkenet fransk inspireret med enkelte cafe-retter. Evald ligger på Papirfabrikken 10B, med Remstrup Å i forhaven. Om sommeren åbner vi op for terrassen, hvor der også er mulighed for at nyde en middag på vores bro over åen. Se mere om Evald og bestil bord på vores hjemmeside her.

 Hvis vi ikke har flere pladser på BABBA, kan det være at der er plads på Evald - Brasserie & Cafe eller Holgers Kro.

© RESTAURANT ZORBA • CVR: 2640 0422
Cookie- og privatlivspolitik
Top